Haydari - tyrkisk dip

Mads - - 1 min. læsning  

Haydari er en dip af tyrkisk oprindelse. Følgende opskrift er dog en afart deraf, eftersom at haydari traditionelt laves med yoghurt, og ikke på feta. 

Ingredienser

  • 2 røde peberfrugter
  • 400g hakket hvid ost i lage(eksempelvis Puck)
  • 1/2 dl hakket bredbladet persille
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk vand
  • 2 fed presset hvidløg
  • 1 tsk chilipasta

Fremgangsmåde

  1. Skær peberfrugterne i kvarte og rens dem for indhold
  2. Smid peberfrugterne i ovnen på ‘grill’ indtil de bliver sortplettede(se nedenstående billede)
  3. Lad de sortplettede peberfrugter køle af i en frysepose, og pil skindet af dem når de er til at røre ved. Hak dem derefter i stykker.
  4. Smid alle ingredienserne i en blender(husk at pakke blenderen rigtigt, med de våde ting nederst, så den har noget at rive i)
  5. Blend til den ønskede konsistens og server med agurke- og gulerodsstave.

Dippen har godt af at stå på køl et par timer, inden servering, så smagen bedre kan sætte sig, og samtidig tyknes dippen en smule.

Opskriften er frit efter Arla’s opskrift